
Navn: Anne Gyrite Schütt
Bopæl: Norre, Rødby
Profession: Autodidakt billedkunstner/tegner
Anne blev udddannet folkeskolelære i 1990 med linjefag i billedkunst, fysik/kemi og miljølære. I 1991 sprang hun imidlertid ud som selvstændig billedkunstner og tegner, og har været det siden.
Anne har været aktiv frivillig på Middelaldercentret siden 2003 og startede Sankt Lukas Gildet i 2009 sammen med Marianne Beyer.
Hun har altid været optaget af historiske teknikker indenfor maleri og tegning. Derfor har hun, i sit virke som nutidig kunstner, valgt at gøre som sine største forbilleder i historien, har derfor altid sin skitsebog ved hånden og har tegnet tusindvis af menneskeskildringer og portrætter. Anne bliver benyttet af de største nyhedsmedier i Danmark; BT, Berlingske, DR, TV2 og TV East, som hun gennem årene har løst adskillige opgaver for, bl.a. som retssalstegner. Hun har også lavet det officielle portræt af tidligere borgmester Søren Pind til Københavns Rådhus.
15. århundrede
Navn: Anne Hastings
Bopæl: Pt. Sundkøbing
Profession: Maler, tegner og dekorationsmaler
Annes baggrund er engelsk lavadel. Hun har tidligere været gift med en tysk ridder, som hendes far Rafe Hastings havde arrangeret et møde med under en turnering her i Danmark. Ægtemanden døde dog senere i en turneringsulykke, hvor han på tragisk vis kom under sin hest.
Anne blev i Sundkøbing. Hun har altid elsket at male og dekorere – en ting hun lærte på sin fars lille borg hjemme i England. I Sundkøbing kan hun dyrke sin passion i Sankt Lukas Gildet, og holde skindet på næsen. Hun er bange for at blive gift igen og derved miste sin selvstændighed, og er glad for at hun snart er for gammel til at føde børn!
Interesser: Specielt maleri på panel. Er særlig god til at gøre mennesker og dyr ”levende” i maleriet. Ønsker at specialisere sig i smukke rejsealtre, miniature- såvel som dekorationsmaleri på skrin, kister, skjolde og bannere samt vægmaleri.
Profession: Grafisk designer
Marianne er uddannet på Danmarks Designskole og har arbejdet som grafisk designer hos bl.a. Bysted. De seneste 14 år har hun haft egen designvirksomhed; Beyer Design.
Hun har været aktiv frivillig på Middelaldercentret siden 2003 og startede Sankt Lukas Gildet sammen med Anne Gyrite Schütt i 2009, som en mulighed for at dygtiggøre og fordybe sig i middelalderens alfabeter og skriveteknikker. Hun har samtidig en stor passion for middelalderens maleteknikker – herunder pigmenter og malermaterialer.
15. århundrede
Navn: Marianne Nielsdatter
Bopæl: Sundkøbing og Roskilde
Profession: Skriver og dekorationsmaler
Marianne Nielsdatters familie har været købmænd i 3 generationer. Familien er rimelig velhavende og hun har derfor lært at læse og skrive, for at kunne hjælpe med forretningen.
Hun var gift med en købmand fra Roskilde. Han drog på pilgrimsrejse til Rom for 15 år siden og er endnu ikke vendt hjem. Derfor driver hun forretningen videre med hjælp fra sin mor, som (også) er enke, og når hun ikke handler med købmændene nordfra (Norge, Sverige, Rusland og Gotland) fra købmandsgården i Roskilde, arbejder hun som skriver og dekorationsmaler i Sankt Lukas Gildet.
Interesser: Skrivning og dekorationsmaling
Profession: Grafiker/Skiltetekniker
Jorge er uddannet grafisk designer og har de seneste 14 år arbejdet som designer og skiletekniker. Jorge er født og opvokset i Portugal.
For at udleve sin passion for middelalderens malerkunst, -materialer og -teknikker rykkede han – sammen med sin kone Ana – i 2013 teltpælene op og flyttede til Danmark, hvor han blev frivillig på Middelaldercentret og medlem af Sankt Lukas Gildet.
15. århundrede
Profession: Skriver, billedskærer og illuminationsmaler
Han arbejdede tidligere som skriver for den portugisiske krone og blev i 1400 sendt til England på vegne af kong Johan af Portugal.
Efter denne rejse besluttede han sig for at forlade det bureaukratiske administrative arbejde og sejlede – med sin kone Isabel – østpå over Nordsøen til Danmark. Her slog han sig ned i Sundkøbing og sluttede sig til Sankt Lukas Gildet.
I malerværkstedet på Middelaldercentret kan man finde ham ved skrivepulten med skrivefjer, pensel og pergament igang med breve og dokumenter. Eller han er ved at forberede pigmenter til maling af de indviklede dekorationer på manuskripter, illuminationer og miniaturer, som han også arbejder med.
Interesser: Manuskriptmaleri og -illumination, fremstilling af farvepigmenter, skrivning og træsnit.
Profession: Illustrator
Ana er født og opvokset i Portugal. Hun har en master i biologi, men har siden 2016 arbejdet som illustrator i sit eget firma; ARos Illustration.
Ana flyttede til Danmark, sammen med sin mand Jorge, i 2013. Her blev hun frivillig på Middelaldercentret og medlem af Sankt Lukas Gildet, for at kunne dyrke og udvide sit kendskab til den middelalderlige malerkunst og – forgyldningsteknik.
15. århundrede
Navn: Isabel
Bopæl: Sundkøbing
Profession: Maler, billedskærer og forgylder
Da Isabel mødte Lourenço Eanes i Évora i det østlige Portugal, levede hun af at spinde garn og væve klæde. Han besøgte byen som skriver og efter de var blevet gift, rejste de til England. Derefter fulgte Isabel sin mand til Danmark. Her slog de sig ned i Sundkøbing og hun fandt sin plads i Sankt Lukas Gildet, hvor hun begyndte at male og arbejde med bladguld og den vanskelige forgyldningskunst.