Blog

Sundkøbings malere fik pludselig travlt, da den højt besungne og velbeslåede ridder ulrik svane, søn af hr. henrik svane, kom forbi malerværkstedet på torvet.

Med sig havde den ærværdige Hr. Svane den betroede opgave at bemale hans nyligt erhvervede skjold. Det skulle være klar til den store turnering der løb af stablen i starten af juli, med deltagelse af den hollandske ridder Bertus Brokamp. Bemales så kunstnerisk og smukt, at kun den endnu ædlere (ifølge ham) kunst – turneringskunsten – ville kunne retfærdiggøre de ødelæggende stød og sår dette pragtværk af et skjold vil blive udsat for.

”Én kunst rejser sig fra asken af en anden”, som Ridder Svane så poetisk formulerede det. Hmmmm ja jo, vi maler på hvad som helst, bare vi bliver betalt for det…..og den tager vi lige med Hr. Svane senere!

Skjoldet er fremstillet af Middelaldercentrets dygtige tømrer Carsten Oksen og er i sig selv også et håndværksmæssigt pragtværk. Det er konstrueret så det krummer og afbøjer lansestød både vertikalt og horisontalt.

Og selvfølgelig gør vi vores bedste. Det skal tjene Hr. Svane ved den store turnering. Må den bedste (og mest forfængelige) ridder vinde!

Lidt om hvordan man maler et skjold…

IMG_0426
Først blander vi farvepigmentet med lidt vand og derefter skal det ”rives” på en rivesten, for at findele eventuelle klumper eller større korn.

Det var heldigvis lige til at gå til, for skjoldet var allerede behandlet med kridt-hudlimsblandingen ”gesso”. Og har man været forbi malerværkstedet véd man også, at omhyggelig forbehandling af et emne, som senere skal bemales, er forudsætningen for det bedste resultat. De dyre farvepigmenter stråler smukkere på en hvid bund end på f.eks. en rå træoverflade.

Motivet giver jo sig selv, når vi arbejder for Hr. Svane. Det skal være den stolte svane fra hans våbenskjold: Gylden (okkergul) på rød bund og vi startede med at skitsere omridset af svanen med sølvstift direkte på den silkematte overflade, som gessoen efterlader.

Vi blander de forskellige farvepigmenter med lidt vand og derefter skal pigmentet ”rives” på en rivesten, for at findele eventuelle klumper eller større korn og for nogle typer pigmenter for at lysne pigmentet (fx. malakit og azurit).

IMG_0438

Det sorte pigment er almindeligt sod fra f.eks et vokslys.

Den gule okker – som skal illudere guld – er en lerart hvor den farvende bestanddel bla. består af hydroxyholdige jernmineraler, mens den røde okker overvejende har sin farve fra hæmatit. Vi tilsatte cinnoberrød, for at gøre farven mindre brunlig. Farven er opkaldt efter mineralet cinnober, som er en betegnelse for kviksølv-sulfid.

Som bindemiddel til æggetempera bruger vi æggeblomme. Man kan tilsætte lidt hvidvin eller eddike. Det tynder farve når/hvis den bliver for tyk, og konserverer samtidig æggeblommen.

Efter malerarbejdet skal æggetemperaen tørre inden skjoldet færdigbehandles med kogt linolie.

Linolie tørrer ikke ved fordampning, men hærder ved optagelse af ilt fra luften, der binder kulbrinte-molekylerne sammen. Under kogningen blæses ilt til olien for at kickstarte iltoptagelsen.

Linolien hærder udefra og det tager lidt tid, men fremmes i øvrigt af solens UV-stråler og tørretiden er derfor også afhængig af årstiden.

ridder
Den gode ridder Svane fulgte kritisk, spændt og begejstret med fra sidelinjen.

Efterspil

IMG_0449
Det færdige resultat. Nu mangler det bare en omgang linolie og et par uger at tørre i.

Vi slap skjoldet før det var tørt, så vi havde ikke selv mulighed for at færdigbehandle det med linolie.

Det fik hurtigtørrende shellak (som ikke er tidskorrekt) – tilmed den ublegede variant som tørrer gulligt op. Resultatet blev at den klare kontrast mellem den røde og gule okker blev for lille.

Men skjoldet stod sin prøve og var kun lettere beskadiget af lansestød.

Lauget har foreslået ridder Svane den yngre (Joachim Løvgren) at lave skjoldet om i den kommende vintersæson. Denne gang med brokademønster i den okkerrøde bund og måske svanen i bladguld…? Skjoldet vil så i sandhed være en ridder værdig.

Marianne Nielsdatter

Advertisements

Verdigris

 

This video shows the preparation of Verdigris, or copper green, a pigment obtained from the exposure of copper plates to vinegar.
This pigment was widely used during the middle ages in Europe, and there are many different recipes to obtain verdigris in works from this period.
Respiratory protection (mask) was used during the preparation of this video.

Music by Jogralesca (www.jasilva.me/jogralesca)

Bykorset på Middelaldercentret

En meget vigtig opgave i denne laugsweekend var at få farvesat Middelaldercentrets store bykors, som trænger til at blive farvesat og malet med de korrekte farver og malermaterialer.

Vi startede med at lave en del farveskitser af korset, og endte med at lægge os fast på en farvepalet inspireret af et samtidigt relikvieskab fra Løgumkloster. Farverne er: Rød okker, gul okker og kobbergrøn; farver som har været almindelig tilgængelige i en by af Sundkøbings størrelse og position.

Dernæst skal Middelaldercentret godkende vores farveforslag og den/de teknikker vi vil anvende. Vi fik en rigtig god Skype-snak med Jorge Steynor fra vores broder-laug i England; The Guild of Saint Luke. Han er meget erfaren når det gælder materialevalget.

Planen er at vi i fællesskab bemaler bykorset til sommer i uge 30. Det glæder vi os meget til!

Rapport fra laugsweekend d. 25.-26. februar 2017

2 laugsmodet

I laugsweekenden d. 25-26.2. valgte vi at dykke dybere ned i farven rød, dvs. de forskellige røde farvepigmenter, som en middelaldermaler i starten af 1400-tallet med sandsynlighed kunne støde på i sit arbejde.

Formålene med disse “pigment-seancer” er bl.a. at kunne udelukke farver som er af nyere dato – i forhold til den tidsperiode (1400-1500) som vi skildrer i lauget. Ligeledes at kunne sondre mellem farvepigmenter til brug i malerværkstedet og farver som har været brugt til indfarvning af klæde. Vi må også allerede nu erkende, efter kun at have beskæftiget os med blå og nu rød, at farvehistorie ikke er eksakt videnskab. Når vi er blevet meget klogere, har vi planer om at udgive en række små publikationer, som sammenfatter den pt tilgængelige viden om bl.a. farvepigmenter.

Vi startede med den absolut mest udbredte og smukkeste røde farve:

Vermillion
Allerede i middelalderen blev den fremstillet kemisk (HgS) og er resultatet af en reaktion mellem kviksølv, udvundet af cinnober, og sulfat. Farven er meget smuk og intens klar rød, en anelse over mod orange. Samtidig er den opaque, dvs. dækkende og egner sig fint til opblanding med æggeblomme, gummi arabicum og lim.

Drageblod
Denne farve stammer fra en østindisk busk; Pterocarpus Draco. Saften fra planten tørres ind til en brun-rød harpiks, som derefter males til pigment. Den er relativ transparent, og anvendes ikke særlig meget i den sene middelalder.

Forskellige rød okker
Dernæst testede vi en lille håndfuld af de mange forskellige røde okkervarianter. Okker er en jernoxid-forbindelse – lerjord – som varierer meget i farve afhængig af hvor i verden den stammer fra. Vi testede Rød jernoxid, Engelsk rød, Venetiansk rød og Caput mortuum. Alle jordfarverne er fint dækkende (opaque) og er både billige og nemme at arbejde med.

Rose madder
Denne smukke røde farve – nærmest som kirsebær­saft – er udvundet af en plante fra Italien; Rubea Tinctorum. Det er en farve som har været kendt og udvundet fra f.Kr. og oprindelig blev den udelukkende anvendt til at indfarve klæde. Som malerfarve er den lidt sværere at bruge. Den er transparent og ikke lysægte, og i 17-tallet blev den erstattet af en kemisk fremstillet.
Farven er netop en som kræver en del mere research, da vores kilder ikke er enige om udbredelse etc. i middelalderren.

Bladguld og forgyldning
Vi fik også tid til at eksperimentere med den meget svære og tålmodighedskrævende kunst at finde den perfekte bolus-blanding (guldgrund) til vores bladguld. Der findes ikke målfaste middelalderlige opskrifter på den perfekte bolus. Den eneste vej frem er at prøve…..igen og igen og….!
Men dennne gang var vi relativ heldige, og guldet sidder stadig fast.

 

Rapport fra 1. laugsmødet

17078152_10154986012951092_2084004673_n

RAPPORT FRA LAUGSMØDET 15. JANUAR ﹣ Jorge foreslog at vi på hvert møde fokuserer på en farve og sammenligner samt afprøver forskellige pigmenter. Han havde forberedt en del omkring BLÅ PIGMENTER, og vi så bl.a. youtube-klip om farverne Lapis Lazuli og Indigo. Meget spændende og hyggeligt at opleve og diskutere sammen. Vi lavede hver især farveprøver af forskellige blå pigmenter på middelalderpapir. Vi var enige om, at det var en god idé, som vi fortsætter med, og næste gang er det farven RØD vi primært koncentrerer os om. Man kan aldrig lære for meget om farvepigmenter, og det er spændende hvad vi kan finde af oplysninger i vores egne efterhånden solide biblioteker eller på nettet. Så tak til Jorge for dette fine initiativ.
_

Sankt Lukas Gildet i Vor frue kirke

img_0235Lørdag den 3. december deltog Sankt Lukas Gildet endnu engang i Vor Frue Kirkes (Københavns Domkirke) årlige julemarked sammen med 5-6 andre udstillere.

De gode folk i kirkens kulturafdeling var meget begejstrede for vores deltagelse sidste år og mente derfor, at vi var et must at have med igen! Så to biler drog afsted for at låne møbler på Middelaldercentret, og derefter videre til centrum af København, hvor man ikke kommer nogen vegne uden først at lave et par ulovligheder; en u-vending her og der, lidt kørsel på gågader mv. Men det lykkedes os alle (Ana og Jorge, Marianne og undertegnede) at komme helt frem til Domkirken og få parkeret – iøvrigt til en god 300 kr-seddel pr. bil for knapt et halvt døgn…(den lader vi lige stå lidt…!). For derefter – over mange omgange – at slæbe kister, stole, bænke, borde, kufferter, værker mm. op på 2. pulpitur… og for dem som kender Domkirken, så er der jo højt til loftet = mange trappetrin.

Men vi er jo positive folk og tænker at det er god træning og smart at få rørt sig, når vi nu skal sidde stille og koncentrerede hele dagen med papir og blæk og fine penselstrøg. Et slæb – for at sige det mildt… at stable et helt værksted på benene for ”kun” 6 timer. Men vi gør det gerne, da vi får mulighed for at vise vores arbejder frem, og det er helt tydeligt at publikum både er engagerede og imponerede. De opdager at vi er seriøse og mener det alvorligt … dét med autenticiteten og med de historiske materialer – på trods af at de vejer, som det nok så berømte onde år. Det er stemningesfuldt og en hel særlig oplevelse. Bagefter flotter vi os velfortjent (er vi helt enige om) med restaurantbesøg og hygge efter en lang dag i skrive- og malerkunstens tjeneste. Så vi er friske, hvis vi bliver inviteret en tredje gang!

Anne Gyrite