I laugsweekenden d. 25-26.2. valgte vi at dykke dybere ned i farven rød, dvs. de forskellige røde farvepigmenter, som en middelaldermaler i starten af 1400-tallet med sandsynlighed kunne støde på i sit arbejde.
Formålene med disse “pigment-seancer” er bl.a. at kunne udelukke farver som er af nyere dato – i forhold til den tidsperiode (1400-1500) som vi skildrer i lauget. Ligeledes at kunne sondre mellem farvepigmenter til brug i malerværkstedet og farver som har været brugt til indfarvning af klæde. Vi må også allerede nu erkende, efter kun at have beskæftiget os med blå og nu rød, at farvehistorie ikke er eksakt videnskab. Når vi er blevet meget klogere, har vi planer om at udgive en række små publikationer, som sammenfatter den pt tilgængelige viden om bl.a. farvepigmenter.
Vi startede med den absolut mest udbredte og smukkeste røde farve:
Vermillion
Allerede i middelalderen blev den fremstillet kemisk (HgS) og er resultatet af en reaktion mellem kviksølv, udvundet af cinnober, og sulfat. Farven er meget smuk og intens klar rød, en anelse over mod orange. Samtidig er den opaque, dvs. dækkende og egner sig fint til opblanding med æggeblomme, gummi arabicum og lim.
Drageblod
Denne farve stammer fra en østindisk busk; Pterocarpus Draco. Saften fra planten tørres ind til en brun-rød harpiks, som derefter males til pigment. Den er relativ transparent, og anvendes ikke særlig meget i den sene middelalder.
Forskellige rød okker
Dernæst testede vi en lille håndfuld af de mange forskellige røde okkervarianter. Okker er en jernoxid-forbindelse – lerjord – som varierer meget i farve afhængig af hvor i verden den stammer fra. Vi testede Rød jernoxid, Engelsk rød, Venetiansk rød og Caput mortuum. Alle jordfarverne er fint dækkende (opaque) og er både billige og nemme at arbejde med.
Rose madder
Denne smukke røde farve – nærmest som kirsebærsaft – er udvundet af en plante fra Italien; Rubea Tinctorum. Det er en farve som har været kendt og udvundet fra f.Kr. og oprindelig blev den udelukkende anvendt til at indfarve klæde. Som malerfarve er den lidt sværere at bruge. Den er transparent og ikke lysægte, og i 17-tallet blev den erstattet af en kemisk fremstillet.
Farven er netop en som kræver en del mere research, da vores kilder ikke er enige om udbredelse etc. i middelalderren.
Bladguld og forgyldning
Vi fik også tid til at eksperimentere med den meget svære og tålmodighedskrævende kunst at finde den perfekte bolus-blanding (guldgrund) til vores bladguld. Der findes ikke målfaste middelalderlige opskrifter på den perfekte bolus. Den eneste vej frem er at prøve…..igen og igen og….!
Men dennne gang var vi relativ heldige, og guldet sidder stadig fast.
Sankt Lukas Gildet 