Bykorset på Middelaldercentret

En meget vigtig opgave i denne laugsweekend var at få farvesat Middelaldercentrets store bykors, som trænger til at blive farvesat og malet med de korrekte farver og malermaterialer.

Vi startede med at lave en del farveskitser af korset, og endte med at lægge os fast på en farvepalet inspireret af et samtidigt relikvieskab fra Løgumkloster. Farverne er: Rød okker, gul okker og kobbergrøn; farver som har været almindelig tilgængelige i en by af Sundkøbings størrelse og position.

Dernæst skal Middelaldercentret godkende vores farveforslag og den/de teknikker vi vil anvende. Vi fik en rigtig god Skype-snak med Jorge Steynor fra vores broder-laug i England; The Guild of Saint Luke. Han er meget erfaren når det gælder materialevalget.

Planen er at vi i fællesskab bemaler bykorset til sommer i uge 30. Det glæder vi os meget til!

Advertisements

Rapport fra laugsweekend d. 25.-26. februar 2017

2 laugsmodet

I laugsweekenden d. 25-26.2. valgte vi at dykke dybere ned i farven rød, dvs. de forskellige røde farvepigmenter, som en middelaldermaler i starten af 1400-tallet med sandsynlighed kunne støde på i sit arbejde.

Formålene med disse “pigment-seancer” er bl.a. at kunne udelukke farver som er af nyere dato – i forhold til den tidsperiode (1400-1500) som vi skildrer i lauget. Ligeledes at kunne sondre mellem farvepigmenter til brug i malerværkstedet og farver som har været brugt til indfarvning af klæde. Vi må også allerede nu erkende, efter kun at have beskæftiget os med blå og nu rød, at farvehistorie ikke er eksakt videnskab. Når vi er blevet meget klogere, har vi planer om at udgive en række små publikationer, som sammenfatter den pt tilgængelige viden om bl.a. farvepigmenter.

Vi startede med den absolut mest udbredte og smukkeste røde farve:

Vermillion
Allerede i middelalderen blev den fremstillet kemisk (HgS) og er resultatet af en reaktion mellem kviksølv, udvundet af cinnober, og sulfat. Farven er meget smuk og intens klar rød, en anelse over mod orange. Samtidig er den opaque, dvs. dækkende og egner sig fint til opblanding med æggeblomme, gummi arabicum og lim.

Drageblod
Denne farve stammer fra en østindisk busk; Pterocarpus Draco. Saften fra planten tørres ind til en brun-rød harpiks, som derefter males til pigment. Den er relativ transparent, og anvendes ikke særlig meget i den sene middelalder.

Forskellige rød okker
Dernæst testede vi en lille håndfuld af de mange forskellige røde okkervarianter. Okker er en jernoxid-forbindelse – lerjord – som varierer meget i farve afhængig af hvor i verden den stammer fra. Vi testede Rød jernoxid, Engelsk rød, Venetiansk rød og Caput mortuum. Alle jordfarverne er fint dækkende (opaque) og er både billige og nemme at arbejde med.

Rose madder
Denne smukke røde farve – nærmest som kirsebær­saft – er udvundet af en plante fra Italien; Rubea Tinctorum. Det er en farve som har været kendt og udvundet fra f.Kr. og oprindelig blev den udelukkende anvendt til at indfarve klæde. Som malerfarve er den lidt sværere at bruge. Den er transparent og ikke lysægte, og i 17-tallet blev den erstattet af en kemisk fremstillet.
Farven er netop en som kræver en del mere research, da vores kilder ikke er enige om udbredelse etc. i middelalderren.

Bladguld og forgyldning
Vi fik også tid til at eksperimentere med den meget svære og tålmodighedskrævende kunst at finde den perfekte bolus-blanding (guldgrund) til vores bladguld. Der findes ikke målfaste middelalderlige opskrifter på den perfekte bolus. Den eneste vej frem er at prøve…..igen og igen og….!
Men dennne gang var vi relativ heldige, og guldet sidder stadig fast.

 

Rapport fra 1. laugsmødet

17078152_10154986012951092_2084004673_n

RAPPORT FRA LAUGSMØDET 15. JANUAR ﹣ Jorge foreslog at vi på hvert møde fokuserer på en farve og sammenligner samt afprøver forskellige pigmenter. Han havde forberedt en del omkring BLÅ PIGMENTER, og vi så bl.a. youtube-klip om farverne Lapis Lazuli og Indigo. Meget spændende og hyggeligt at opleve og diskutere sammen. Vi lavede hver især farveprøver af forskellige blå pigmenter på middelalderpapir. Vi var enige om, at det var en god idé, som vi fortsætter med, og næste gang er det farven RØD vi primært koncentrerer os om. Man kan aldrig lære for meget om farvepigmenter, og det er spændende hvad vi kan finde af oplysninger i vores egne efterhånden solide biblioteker eller på nettet. Så tak til Jorge for dette fine initiativ.
_