Sundkøbings malere fik pludselig travlt, da den højt besungne og velbeslåede ridder Ulrik Svane, søn af Hr. Henrik Svane, kom forbi malerværkstedet på torvet.

Med sig havde den ærværdige Hr. Svane den betroede opgave at bemale hans nyligt erhvervede skjold. Det skulle være klar til den store turnering der løb af stablen i starten af juli, med deltagelse af den hollandske ridder Bertus Brokamp. Bemales så kunstnerisk og smukt, at kun den endnu ædlere (ifølge ham) kunst – turneringskunsten – ville kunne retfærdiggøre de ødelæggende stød og sår dette pragtværk af et skjold vil blive udsat for.

”Én kunst rejser sig fra asken af en anden”, som Ridder Svane så poetisk formulerede det. Hmmmm ja jo, vi maler på hvad som helst, bare vi bliver betalt for det…..og den tager vi lige med Hr. Svane senere!

Skjoldet er fremstillet af Middelaldercentrets dygtige tømrer Carsten Oksen og er i sig selv også et håndværksmæssigt pragtværk. Det er konstrueret så det krummer og afbøjer lansestød både vertikalt og horisontalt.

Og selvfølgelig gør vi vores bedste. Det skal tjene Hr. Svane ved den store turnering. Må den bedste (og mest forfængelige) ridder vinde!

Lidt om hvordan man maler et skjold…

Det var heldigvis lige til at gå til, for skjoldet var allerede behandlet med kridt-hudlimsblandingen ”gesso”. Og har man været forbi malerværkstedet véd man også, at omhyggelig forbehandling af et emne, som senere skal bemales, er forudsætningen for det bedste resultat. De dyre farvepigmenter stråler smukkere på en hvid bund end på f.eks. en rå træoverflade.

Motivet giver jo sig selv, når vi arbejder for Hr. Svane. Det skal være den stolte svane fra hans våbenskjold: Gylden (okkergul) på rød bund og vi startede med at skitsere omridset af svanen med sølvstift direkte på den silkematte overflade, som gessoen efterlader.

Vi blander de forskellige farvepigmenter med lidt vand og derefter skal pigmentet ”rives” på en rivesten, for at findele eventuelle klumper eller større korn og for nogle typer pigmenter for at lysne pigmentet (fx. malakit og azurit).

Det sorte pigment er almindeligt sod fra f.eks et vokslys.

Den gule okker – som skal illudere guld – er en lerart hvor den farvende bestanddel bla. består af hydroxyholdige jernmineraler, mens den røde okker overvejende har sin farve fra hæmatit. Vi tilsatte cinnoberrød, for at gøre farven mindre brunlig. Farven er opkaldt efter mineralet cinnober, som er en betegnelse for kviksølv-sulfid.

Som bindemiddel til æggetempera bruger vi æggeblomme. Man kan tilsætte lidt hvidvin eller eddike. Det tynder farve når/hvis den bliver for tyk, og konserverer samtidig æggeblommen.

Efter malerarbejdet skal æggetemperaen tørre inden skjoldet færdigbehandles med kogt linolie.

Linolie tørrer ikke ved fordampning, men hærder ved optagelse af ilt fra luften, der binder kulbrinte-molekylerne sammen. Under kogningen blæses ilt til olien for at kickstarte iltoptagelsen.

Linolien hærder udefra og det tager lidt tid, men fremmes i øvrigt af solens UV-stråler og tørretiden er derfor også afhængig af årstiden.

Efterspil

Vi slap skjoldet før det var tørt, så vi havde ikke selv mulighed for at færdigbehandle det med linolie.

Det fik hurtigtørrende shellak (som ikke er tidskorrekt) – tilmed den ublegede variant som tørrer gulligt op. Resultatet blev at den klare kontrast mellem den røde og gule okker blev for lille.

Men skjoldet stod sin prøve og var kun lettere beskadiget af lansestød.

Lauget har foreslået ridder Svane den yngre (Joachim Løvgren) at lave skjoldet om i den kommende vintersæson. Denne gang med brokademønster i den okkerrøde bund og måske svanen i bladguld…? Skjoldet vil så i sandhed være en ridder værdig.

Marianne Nielsdatter